Det kan være ekstremt grænseoverskridende første gang man skal stikke sig selv, hvilket nok også er grunden til at mange forsøger sig med forskellige orale steroider først. De orale steroider har bare det lille minus at de er levertoxiske og derfor ikke er noget man kan fortsætte med i ret lang tid af gangen uden at blive syg.
Men lige som med så meget andet, så bliver det hurtigt bare vane og jeg må indrømme at det slet ikke er noget jeg tænker mere over end hvis jeg skal tage et par piller.
Kort fortalt er der 2 muligheder når det kommer til injektion af PEDs. Enten i musklen eller i fedtet.
Jeg foretrækker at injektsere testosteron i musklen og penne (f. Eks. Væksthormon eller ozempic) i mavefedtet.
Injektsere man testosteron i fedtet kan det give nogle grimme og ubehagelige klumper, især i højere doser. Disse er umiddelbart ikke farlige, men ser ikke for godt ud og det kan tage flere dage og endda uger før de går helt væk.
Injection i muskel:
Langt hen af vejen kan man nøjes med at skifte imellem sine 2 glutes.
Først når man begynder at pinde 5+ml flere gange om ugen skal man for alvor finde nye steder.
Når man stikker i sine glutes (baller) er det vigtigt at stikke i selve musklen. Herunder ses hvordan man sikre bedst muligt at gøre dette.
Personligt har jeg prøvet 5ml i hver balle, 2 gang om ugen i over et år og har ingen komplikationer oplevet.
Men husk, folk er forskellige!
Føles det meget ømt, eller meget hårdt at stikke igennem, så find et nyt sted.
Man bruger altid en frisk pumpe og 2 sterile kanyler ved hver injektion. Først bruges en større kanyle f. Eks. 18G (lyserød) til optag og så en mindre kanyle f. Eks. 23G (blå) til injektion. Har man meget små mængder eller noget meget tyndtflydende, kan man med fordel bruge en endnu mindre kanyle f. Eks. 25g eller endda 27g til injektion.
Længden på kanylen afhænger af din størrelse. Det er vigtigt at den kan nå igennem et Evt. Fedtlag og godt ind i musklen. 1″ eller Ca. 25mm er godt for de fleste.
Når der skal stikkes bruges først den lyserøde kanyle til at suge væsken op og dernæst renses injektionsstedet med sprit og kanylen skiftes til den blå.
Kanylen placeres nu på det rensede injektionssted med en vinkel på 90grader. På billede nedenfor af en numse, kan injektionsområdet ses som gult.
Når hele kanylen er trykket ind, trykkes pumpen langsomt i bund.
Når man bliver lidt mere erfaren, kan man med fordel holde huden strakt ud til siden når man stikker, så den bliver skubbet tilbage når man er færdig og stopper en eventuel blødning samt at injektionsvæsken siver ud.
Her er en kort video hvor jeg viser min primære injektionsmåde:
Først trækkes huden til siden som ovenfor forklaret, så stikkes og injektieres langsomt, hvorefter nålen tages hurtigt ud og huden slippes. Normalt har jeg lidt toiletpapir klar da det godt kan bløde en smule, men ofte er der nærmest ingen blod når man bruger denne metode.
Injektion i fedtet:
Bør undgås med testosteron da det kan tage lang tid at optage og laver grimme buler.
Med penne, f. Eks. Væksthormon og Ozempic bruges pen kanyler der desværre er ret dyre, men meget nemme at bruge. Vær opmærksom på at kanylen er skruet helt i bund (kan som regel ses ved at en mikroskopisk dråbe dannes ved kanyle spidsen), da man ellers risikere at komme til at trykke pennen i stykker ved injektion.
længden på pen kanylen kommer igen meget an på hvor tynd du er. Dog bør 8mm altid være nok da den bare skal kunne komme igennem huden og lidt ind i fedtet. Selv bruger jeg kun 4mm, men med så korte kanyler skal man være sikker på hvad man laver, da man risikere at det løber ud igen.
Daglige injektioner med insulinnåle
For mange er målet med TRT at opnå stabilitet. Ved at skifte fra store ugentlige injektioner til daglige eller hver anden dags (EOD) injektioner med små insulinnåle, minimerer du de hormonelle udsving (peaks og troughs), der ofte fører til humørsvingninger og østrogenrelateret uro.
Hvorfor insulinnåle?
- Mindre arvæv: De ultratynde nåle (typisk 27G-31G) skåner muskelvævet ved hyppig brug.
- Højere præcision: Nemmere at dosere små mængder (f.eks. 0.1 ml) helt nøjagtigt.
- Silikone-coating: Vælg kanyler med silikone-belægning (f.eks. BD Micro-Fine). Det reducerer friktionen markant, så nålen glider smertefrit gennem huden.
Krav til fedtprocent og placering
Denne metode er yderst effektiv, men den har sine begrænsninger. Da insulinnåle typisk kun er 12,7 mm lange, kræver det, at fedtlaget over musklen er tyndt:
- Optimale steder: Metoden fungerer bedst i skuldre (deltoids) og på ydersiden af låret (vastus lateralis), hvor de fleste mænd har deres tyndeste fedtlag.
- Begrænsningen: Hvis din fedtprocent er for høj, eller hvis du forsøger at bruge metoden i områder med meget fedtvæv (som f.eks. balderne), vil olien blive deponeret i fedtet (subkutant) i stedet for i musklen. Dette kan føre til langsommere optagelse, hudirritation og små hårde knuder under huden.
Proceduren: Backfilling (Bagfyldning)
Da olien er tyk og insulinnålen meget tynd, er det mest rationelt at “bagfylde” sprøjten for at spare tid og undgå at sløve nålen gennem gummiproppen:
- Træk din dosis op i en almindelig 2ml sprøjte med en tyk optrækskanyle.
- Tag stemplet ud af din insulinsprøjte.
- Sprøjt olien direkte ind i bagsiden af insulinsprøjten.
- Sæt stemplet forsigtigt i igen, vend sprøjten på hovedet, og lad luftboblen stige helt til tops, før du presser luften ud.
Injektionsteknik: Z-track og tålmodighed
For at sikre, at olien bliver i musklen og ikke lækker ud, bør du bruge følgende systematik:
- Z-teknik: Brug den frie hånd til at trække huden ca. 1-2 cm til siden, før du stikker 90 grader ind. Når du trækker nålen ud og slipper huden, “låser” de forskellige vævslag stikkanalen.
- Langsomt tryk: Pres stemplet langsomt og jævnt. En tynd nål kræver tålmodighed; for meget kraft skaber unødigt traume i muskelvævet.
- Lad den sidde: Hold nålen i musklen i 10 sekunder efter injektion. Det minimerer risikoen for “leakback” og sikrer fuld deponering.
