Blodtryk

Forjøjet blodtryk er en af de mest almindelige bivirkninger ved øget testosteron og noget man især skal være opmærksom på fordi det meget sjældent kan mærkes. Forhøjet blodtryk er en langsom dræber og fordi den netop sjældent giver nogen symptomer er det meget vigtigt at holde øje med.

Højt blodtryk belaster dit hjerte og kredsløb og giver en risiko for, at du udvikler f.eks. apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) og hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).

De fleste har højt blodtryk i mange år før de reelt får følger deraf, men når først følgerne kommer er det som regel for sent.

Vedvarende højt blodtryk giver skade på pulsårernes vægge. Højt blodtryk giver en stor risiko for åreforkalkning (aterosklerose), hvor der aflejres kolesterol, andre blodfedtstoffer og kalk i pulsårernes vægge.

Desuden kan både øjne og nyre tage skade, så det er altså ikke noget man skal ignorere, bare fordi man ingen symptomer føler.

Jeg anbefaler altid at folk anskaffer et blodtryksapparat hvis de begynder på testosteron.

Blodtrykket angives med to tal adskilt af en skråstreg:

  1. Det første tal er trykket i pulsårerne (arterierne), når hjertet trækker sig sammen. Dette kaldes det systoliske tryk
  2. Det sidste tal er trykket i pulsårerne mellem hjerteslagene, og det kaldes det diastoliske tryk

Et blodtryk på 140/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert hjerteslag svinger mellem 140 og 90.

Er det første tal over 130 eller det andet tal over 85 bør man få en tid hos lægen. Er det kun lidt over vil lægen nok sige at det ikke er højt nok til at de vil gøre noget ved det. Men her vil jeg anbefale at man presser lidt på og f.eks. siger at ens forældre også har for højt og at de får medicin. Du skal huske at det forhøjede blodtryk ikke er farlig her og nu, men at det på sigt er en stor belastning for kroppen.

Desuden er en anden bivirkning ved testosteron at ens kolesterol profil bliver dårligere og dette kan også give åreforkalkning, så man har altså en dobbelt belastning.

Er man ikke ærlig overfor sin læge om sit testosteron forbrug (som jeg i øvrigt næsten altid anbefaler at man er), så ved han jo ikke at du har denne dobbelt belastning og rådgiver ud fra dette, hvilket nok gør at han starter dig på medicin senere end hvad der er optimalt.

🔬 Videnskabelige Kilder og Referencer

Dette indhold er baseret på systematisk gennemgang af den endokrinologiske forskningslitteratur:

Anabolic Steroids: Hidden Dangers of High Blood Pressure TeleTest.ca (2025) teletest.ca/anabolic-steroids-hypertension
Anabolic Steroid Abuse and Dangerous Blood Pressure NCSF (National Council on Strength and Fitness, 2016) ncsf.org/anabolic-steroid-abuse-blood-pressure
Anabolic–Androgenic Steroids Induced Cardiomyopathy: A Narrative Review of the Literature PMC – NIH (National Institutes of Health, 2024) PMC12467473