Testosteron til kvinder

Både fohøjede og for lave niveauer af testosteron hos kvinder kan have kedelige bivirkninger og bør tages seriøst.

Menstruelle kvinders koncentration af testosteron i blodet er dog meget svingende i løbet af deres cyklus og kan derfor være svært at teste korrekt.

Forhøjet testosteron

Kvinder kan have forhøjet testosteron af flere årsager f.eks. PCOS og bør undersøges og behandles ved lægen.

Behandlingen heraf foregår oftest med medicin og kan i mildere tilfælde behandles bare med p-piller.

Men også livsstilsændringer som mere mortion og generelt vægttab kan afhjælpe let forhøjede testosteron niveauer.

Meget forhøjede testosteron niveauer kan have alvorlige bivirkninger og bør behandles hos lægen!

For lavt testosteron

For lavt testosteron hos kvinder kan skyldes mange ting; blandt andet stress, dårlig søvn, dårlig kost, overgangsalder, eller problemer med æggestokkene og kan have mange negative virkninger.

Der er desværre meget lidt forskning i behandlingen af for lavt testosteron hos kvinder og lægerne er meget mere opmærksomme på for høje niveauer. Formentlig fordi at de er så meget mere synlige (maskulinisering) i forhold til de mere subtile bivirkninger ved for lave niveauer.

For lavt testosteron hos kvinder kan dog have meget negativ effekt på ens velvære og bør tages seriøst.

Behandling af for lavt testosteron sker ofte ved injektion af testosteron, men i meget lave doser! Desuden bør man også følge ens østrogen, da det er meget vigtigt at man samtidig med den øgede testosteron også har nok østrogen.

Jeg vil aldrig anbefale en kvinde at tage testosteron uden samarbejde med en læge der ved hvad de laver! Risikoen for overdosering og grimme bivirkninger er simpelthen for stor!

For at sammenligne hvor lidt testosteron kvinder (første billede) har brug for, i forhold til mænd (andet billede), tilføjer jeg her to tabeller der viser deres normal værdier.